Stop med at pynte på lorten

Vi har alle lært den der rædselsfulde "sandwich-model" på et eller andet ligegyldigt lederkursus: Pak kritikken ind i to tykke skiver verbal parmaskinke, så glider den nok ned. Spoiler alert: Det gør den ikke. Det smager af dårlig HR, og din modtager gennemskuer det, før du overhovedet har sunket spyt.

Hvis du vil have dine budskaber til at lande uden at starte en kold krig, skal du lære at vende lorten rigtigt. Det handler om to uundgåelige designfejl i den menneskelige hjerne:

Negativity bias og Recency bias.

Hvorfor din hjerne er en neurotisk lyseslukker

Menneskehjernen er ikke designet til at være lykkelig; den er designet til at overleve. Det betyder, at vi har et indbygget negativity bias, der fungerer som en overfølsom røgalarm. Vi spotter fejl og trusler på kilometers afstand.

Når du lægger ud med at rose, slår modtagerens hjerne ikke spindemotoren til. Den tænker: "Okay, hvad er finten? Hvornår kommer det dæmoniske 'MEN', der spidder min sjæl?" Det positive input bliver fuldstændig neutraliseret, fordi vi sidder i spænding og venter på guillotinen.

Og når guillotinen så falder til sidst, rammer du direkte ind i recency bias. Det er det fine psykologiske udtryk for, at vi primært husker det, der skete sidst. Så når du runder samtalen af med en syrlig bemærkning om Palles tidsstyring, er det præcis den følelse, han tager med sig til kaffemaskinen.

Resultat: Du har spildt to gode komplimenter, og din modtager hader dig stadig. Godt arbejdet.

Den omvendte kur: Æd frøen først

Hvad sker der, hvis vi i stedet bruger psykologien med hårene og vender formlen fuldstændig på hovedet? Prøv at sige det negative først, og luk så af med det gode:

"Hør her, jeg synes virkelig, det er træls, når du glemmer vores aftaler… men jeg elsker dig sgu alligevel."

Læg mærke til den mentale svingom, hjernen lige laver her.

Ved at lægge ud med det negative får du punkteret ballonen med det samme. Røgalarmen har hylet, rgen har lagt sig, og muren er præsenteret. Det er overstået.

Og så slår du over i det positive. Det sidste, der lander i modtagerens korttidshukommelse - takket være vores kære recency bias - er accept, tryghed og det faktum, at de faktisk er ret vellidte. Du adskiller den åndssvage handling fra selve personen. Handlingen var idiotisk, men personen er stadig god nok.

Stop med at pynte på lorten

Det handler ikke om, at vi skal gå rundt og være unødigt grove ved hinanden. Det handler bare om at indse, at voksne mennesker godt kan tåle at høre sandheden, så længe de ikke føler, de bliver manipuleret med en pædagogisk klud.

Hvis du vil flytte folk fremad og hjælpe dem med at tage bedre beslutninger i morgen, så stop med at gemme det bitre til sidst. Få det overstået. Sig det, som det er. Og slut så af med at minde dem om, hvorfor de overhovedet har fortjent en plads på dit hold.

Ellers kan du ligeså godt spare på stemmebåndet og lade være med at sige noget som helst.