Stilhedens kraft
Jeg lærte for sent, at den vigtigste indsigt ofte opstår i de pauser, jeg førhen forsøgte at flygte fra.
I mange år troede jeg, at jeg skulle "vinde" hver eneste samtale ved at have det næste svar klar med det samme. Jeg så stilhed som et tomrum, der skulle udfyldes, og pauser som et tegn på usikkerhed eller manglende kontrol.
Hvis der blev stille i rummet, følte jeg et fysisk ubehag, der tvang mig til at sige noget, hvad som helst, bare for at dræbe tavsheden.
Men jeg tog fejl.
Jeg har lært, at når vi konstant støjer, blokerer vi for hjernens eget apotek. Vi snyder os selv for den kemiske ro, som kun opstår, når vi tør lade tankerne lande. Stilhed er ikke et tegn på, at samtalen er gået i stå; det er ofte der, den for alvor begynder at få dybde.
Jeg har skrevet en guide om netop dette: "Stilhedens Kraft".
Det er en gratis e-bog til dig, der også har følt ubehaget ved den "pinlige tavshed".
Find den her:
