Selvværdets mange ansigter

Særligt dem, du ikke har spottet i "vejrudsigten".

Hvor selvtillid handler om tiltro til dine egne evner og præstationer ("hvad jeg kan"), handler selvværd om din grundlæggende følelse af værdi som menneske ("hvem jeg er").

Her dykker vi ned i de komplekse faktorer, der former dit indre fundament, og lidt om, hvad du kan gøre, når du føler mindreværd.

Opvæksten: Hvor dine rødder blev plantet

Det tidlige samspil mellem dig og dine omsorgspersoner er fundamentalt, hvis ikke afgørende.. Psykologien taler ofte om spejling; som barn ser du dig selv i dine forældres øjne. Hvis de ser på dig med glæde og accept, lærer du, at du er værd at elske.

• Betinget vs. ubetinget kærlighed: Hvis du oplevede, at kærlighed var noget, du skulle gøre dig fortjent til gennem gode karakterer eller ved at være "nem", kan du have udviklet et præstationsbaseret selvværd. Jeg har mødt mange mennesker, hvor dette har skabt voksne, der aldrig føler, de har gjort nok.

• Tilknytningsmønstre: En tryg base giver dig mod til at udforske verden. Hvis du derimod blev mødt med kritik eller følelsesmæssig kulde, har du måske udviklet en indre kritiker, der i dag minder dig om dine fejl, hver gang du prøver noget nyt.

Kønnets betydning og de usynlige forventninger

Selvom vi lever i en tid med øget fokus på ligestilling, spiller dit fysiologiske køn stadig en rolle i, hvordan dit selvværd bliver udfordret af samfundet.

• Hvis du er kvinde: Du har måske mærket presset om at være "det hele"... succesfuld, omsorgsfuld og altid præsentabel. For mange kvinder er selvværdet tæt knyttet til relationer. Hvis der er konflikt i dine nære bånd, kan du hurtigt føle, at det er dig, der er noget galt med. Jeg oplever tit, at kvinder skal lære at skille deres egen værdi fra andres tilfredshed.

• Hvis du er mand: Her er selvværdet historisk set ofte blevet bundet op på styrke, handlekraft og rollen som forsørger. Hvis du mister dit job eller føler dig sårbar, kan det ramme dit selvværd ekstremt hårdt, fordi du måske har lært, at "rigtige mænd" ikke vakler.

Alder: Selvværdets rejse gennem tiden

Din følelse af værdi er ikke den samme som 15-årig, som den er som 50-årig.

Jeg er, ved skrivning af denne artikel 47 år gammel, og kan tydeligt mærke, at jeg bliver mildere med årene.

Forskning peger også på en kurve, som jeg finder ret fascinerende:

• Ungdommens usikkerhed: I teenageårene sker der ofte et dyk. Du sammenligner dig med alle andre, og de sociale medier gør det ikke nemmere. Tværtimod. Du leder efter din identitet, og i den proces føles selvværdet ofte som en rutschebanetur.

• Voksenlivets modning: Generelt stiger selvværdet gradvist med alderen. Jeg tænker på det som en form for "følelsesmæssig hærdning". Du lærer dine begrænsninger at kende og opdager, at verden ikke går under, bare fordi du begår en fejl.

• Alderdommen: Her kan dit selvværd blive udfordret igen. Når arbejdslivet stopper, eller kroppen ikke længere kan det samme, skal du finde ud af, hvem du er, når du ikke længere er "den produktive".

Det er jeg godt i gang med.

Hvis du vil vide hvordan, så skriv en besked eller giv mig et kald :)

Livsbegivenheder: Når fundamentet ryster

Selv hvis du har et stærkt selvværd, kan livet ramme dig så hårdt, at du begynder at tvivle. Livet er fyldt med "skæringspunkter", mange, men ikke alle, helt uden for din kontrol:

• Kriser og nederlag: En skilsmisse eller en fyreseddel kan føles som en personlig fallit. Jeg har set folk, der ellers virkede selvsikre, falde helt sammen, fordi de havde lagt hele deres identitet i deres ægteskab eller deres karriere. Men jeg har også set folk med godt selvværd mestre processen gennem en krise på de mest smukke måder. De rakte ud, søgte hjælp, var åbne om deres sårbarheder.

• Imposter Syndrome: Ironisk nok kan store succeser også udfordre dig. Du sidder måske i en ny, flot stilling og tænker: "Hvornår opdager de, at jeg ikke ved, hvad jeg laver?" Sådan er det tit for mig i mit forfatterskab. Tvivl. Afmagt. Troen på at det jeg gør, er leverpostejs-godt nok. Det er dit selvværd, der ikke helt kan følge med din succes.

Vejen mod et sundere selvværd

Det vigtigste, jeg kan sige til dig, er dette: Din hjerne er formbar, og dit selvværd kan trænes. Også selvom dine rødder blev plantet i en svær jord, kan du stadig blomstre.

Jeg plejer at sige, at den vigtigste relation, du nogensinde får, er relationen til dig selv.

Du skal lære at praktisere selvmedfølelse.

Det handler om at tale til dig selv, som du ville tale til din bedste ven. Hvis din ven begik en fejl, ville du så svine hende til? Sandsynligvis ikke. Hvorfor gør du det så mod dig selv?

Når du begynder at adskille dine handlinger fra din værdi, sker der noget fuldstændig magisk. Du opdager, at du er god nok... ikke fordi du har præsteret noget bestemt, men simpelthen fordi du er her.

At opbygge et sundere selvværd er en proces, som aldrig stopper, hvor du gradvist omprogrammerer din måde at se og behandle dig selv på, hvilket kræver både tålmodighed og en kærlig vedholdenhed.

Det starter ofte med, at du bliver bevidst om din indre kritiker og lærer at spotte de øjeblikke, hvor den taler hårdt til dig. Jeg har selv erfaret, at du kan skabe en nødvendig afstand til de negative tanker ved at give kritikeren et navn, du kan huske, så det ikke længere føles som din egen sandhed, men blot som en forbigående stemme. Denne bevidsthed baner vejen for reel selvmedfølelse, hvor du begynder at praktisere "ven-testen" og bevidst vælger at tale til dig selv med den samme støtte og omsorg, som du ville give en nær ven i en svær tid.

En central del af processen er også at lære at skabe en klar adskillelse mellem dine præstationer og din fundamentalt menneskelige værdi.

Du skal minde dig selv om, at din personlige "bundlinje" står fast, uanset om du oplever succes eller nederlag i hverdagen, præcis som en guldreserve i en bank, der ikke forsvinder, selvom der er udsving i økonomien. Denne indre tryghed styrkes yderligere, når du begynder at sætte sunde grænser og øver dig i at sige nej til omgivelsernes forventninger, da det sender et kraftfuldt signal til dig selv om, at dine egne behov og grænser er altoverskyggende vigtige og værdifulde.

Ved at forstå, at din hjerne fungerer som dit største, døgnåbne apotek, kan du aktivt bruge den til at støtte din udvikling. Når du retter dit bevidste fokus mod de små, daglige sejre, som f.eks. interaktioner med gode relationer, aktiverer du hjernens belønningssystem, som over tid hjælper med at ændre dit selvbillede fra bunden.

Det handler ikke om at tvinge dig selv til at tro på urealistiske glansbilleder, (hvilket i sig selv er virkelig usundt) men om at finde hvile i tanken om, at du gør allerede gør dit bedste, med de ressourcer du har, og at det er mere end nok.

Selvom vejen aldrig er en snorlige linje opad, bliver du med tiden bedre til at navigere i de dage, hvor fundamentet ryster, fordi du nu ved, hvordan du skal række ud til dig selv med forståelse i stedet for dom.

Jeg har lært, at den største barriere for mod ikke er frygten for selve opgaven, men frygten for, hvad et nederlag vil gøre ved vores selvbillede. Hvis dit selvværd er betinget af dine succeser, kræver det et umenneskeligt mod at kaste sig ud i noget nyt, for hvis du fejler, falder din værdi som menneske med i købet.

• Mod er den handling, du tør foretage, fordi du ved, at dit fundament er stærkt nok til at bære et "nej", en fejl eller et ansigtstab.

Når du styrker dit selvværd, sænker du prisen på at fejle. Og når prisen på at fejle falder, stiger dit mod helt automatisk. Det er derfor, arbejdet med selvværdet er den vigtigste forberedelse til at leve et modigt liv.

Det kræver mod at være sårbar, men det kræver selvværd at overleve sårbarheden.

Denne artikel er skrevet med viden fra et års arbejde hos en neuropsykolog, hvor jeg fik styr på mit selvværd.

Brug det, som du har lyst :)

Skab en skøn dag!

Dbh. Anders