Når vi bliver lidt for enige

⏳ Læsetid: 2 minutter (518 ord) 

Når vi bliver for enige - og ikke tør sige det højt

Kender du det, når en gruppe kommer til at tænke så ens, at ingen får sagt det, de egentlig sidder og tænker?

Det fænomen har et navn: Groupthink.

Begrebet blev introduceret af den amerikanske psykolog Irving Janis i 1972 og er siden blevet en klassiker i beslutningsteori og organisationspsykologi.

Groupthink dækker over en proces, hvor ønsket om harmoni og enighed i en gruppe bliver så dominerende, at (nødvendig) kritisk tænkning bliver undertrykt... og det kan føre til beslutninger, der hverken er gode for teamet, opgaven eller organisationen.

Hvornår sniger groupthink sig typisk ind?

Ifølge Janis (1982) og efterfølgende forskning ('t Hart, 1991) opstår risikoen især når:

• Gruppen er meget ensartet sammensat (samme baggrund, værdier og uddannelse)

• Der mangler input udefra, og eksterne perspektiver bliver nedprioriteret

• Beslutningsprocedurer er uklare, og autoriteter (bevidst såvel som ubevidst) får for meget magt

• Gruppen er under tidspres eller stress

• Der er en stærk leder, som (ubevidst) dominerer diskussionen

Hvad sker der psykologisk?

Groupthink er ikke kun struktur - det handler om helt grundlæggende psykologiske mekanismer:

"In cohesive groups, group norms gain power – and if those norms stress consensus over dissent, the pressure to conform can become immense."
('t Hart, 1991, s. 252)

Konsekvenserne? Dårlige beslutninger!

Når ingen siger fra, og konsensus bliver et mål i sig selv, er resultatet typisk:

• Dårlig informationssøgning

• Ensidige analyser

• Manglende risikovurdering

• Ingen backup-planer

• Fravalg af alternative løsninger
  (Janis, 1982; Herek et al., 1987)

Hvad kan vi gøre for at forebygge negativ Groupthink?

Groupthink forebygges ikke af én "djævlens advokat", men af en kultur og struktur, der inviterer til (konstruktiv) uenighed.

Her er nogle konkrete greb, du som facilitator, mødeleder eller deltager kan bruge:

✅ Skab psykologisk tryghed

Anerkend og beskyt dem, der stiller spørgsmål – selv hvis det forsinker lidt.
(Edmondson, 2022)

✅ Brug "træk"-spørgsmål frem for "tryk"-argumenter

Spørg: Hvad ser vi ikke?, Hvad kunne tale imod det her?

✅ Indfør "anden-tænkning" som fast praksis

Før en beslutning tages: Bed en ny person (eller gruppe) om at tage stilling til samme udfordring, uafhængigt af jer.
(Tetlock, 1979; Janis, 1982)

✅ Visualisér beslutningsmodellen

Brug f.eks. denne forsimplede model inspireret af Janis:

[Høj samhørighed + tidspres + isolation] → Groupthink-tendenser → Selvcensur og illusion om enighed → Dårlig beslutningskvalitet → Risiko for fiasko

Kilder og inspiration:

• Janis, I.L. (1982). Groupthink: Psychological Studies of Policy Decisions and Fiascoes

• 't Hart, P. (1991). Irving L. Janis' Victims of Groupthink. Political Psychology, 12(2), 247–278.

• Tetlock, P.E. (1979). Integrative complexity of decision makers.

• Edmondson, A. (2022). A Guide to Building Psychological Safety on Your Team, HBR.

• Herek, G.M., Janis, I.L., & Huth, P. (1987). Decision quality and outcomes in U.S. presidential crises.