Er din hjerne en utæt si for lykke?
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan kritik kan klæbe sig til din bevidsthed som en våd uldsok på en kold efterårsdag, mens ros og varme øjeblikke bare preller af?
Det er ikke dig, der er noget galt med. Faktisk er din hjerne født med et indbygget "skurkefilter", som desværre har det med at sortere alt det rare fra.
De fleste af os lader de gyldne øjeblikke glide forbi, som var de ligegyldige fluer på ruden. Vi mærker et strejf af glæde, tænker: "Nå, det var da rart", og så drøner vi videre. Mod næste punkt på to-do-listen, næste bekymring eller naboens plæneklipper.
Når vi lader de positive oplevelser suse forbi uden at standse op, begår vi et emotionelt lommetyveri mod os selv. Dermed berøver vi vores indre system for den medicin, der kunne have lindret hverdagens gråvejr.
For det er ikke nok bare at opleve det gode. Vi skal invitere det indenfor. Give det en kop kaffe. Bede det tage skoene af og blive lidt længere.
Prøv denne lille øvelse: inden din kynisme når at protestere:
Næste gang du mærker et lille stik af lykke, måske duften af friskkværnet kaffe, et uventet smil fra en fremmed eller lyden af fugle, der synger, som om de har vundet i Lotto, så stop op.
Lad oplevelsen lande i kroppen. Mærk den helt ud i fingerspidserne. Bliv ved den i 10, 20 eller 30 sekunder.
Det lyder måske som ingenting, men netop dér begynder din hjerne at lære noget nyt. Du opbygger modstandskraft, mursten for mursten.
Vi har så travlt med at overleve, at vi glemmer at leve. Vi jagter de store triumfer, mens vi træder på de diamanter, der allerede ligger for fødderne af os – forklædt som helt almindelige øjeblikke.
Giv dig selv lov til at være en nyder. Ikke bare én, der kommer gennem dagen, men én, der tør dvæle ved de gode stunder.
Din hjerne vil takke dig. Dit hjerte vil banke lidt lettere. Og måske begynder verden at se en anelse mindre grå ud, når du holder op med at lade lyset slippe ud gennem sprækkerne.
Dvæl ved det gode.
For det er trods alt den eneste valuta, der virkelig stiger i værdi, jo mere du bruger den.