Din ensomhed er også dit eget ansvar

Vi lever i en tid, hvor vi teknisk set er mere forbundne end nogensinde, mens mange alligevel sidder bag hver deres skærm og mærker savnet efter nogen, de kan være ærlige med, uden at samtalen først skal igennem likes, emojis, høflige kommentarer og den evige vurdering af, hvem der skrev sidst. 

Og her kommer den del, der stikker lidt:

Mange venter på fællesskabet, som om det er noget, man får tildelt, mens de samtidig tæller, hvem der skriver først, måler deres værdi i likes, tolker tavshed som afvisning og håber på invitationen, uden selv at løfte røret.

Men venskab er en investering, og forbindelse opstår sjældent af sig selv, bare fordi man savner den.

Hvis telefonen aldrig ringer, kan det også skyldes, at du selv har vænnet dig til at holde den i hånden uden at bruge den.

Det største problem er ofte frygten for det lille stik, hvor et nej, et forsinket svar, en mærkelig pause eller følelsen af at være lidt for meget får os til at vælge det sikre, blive hjemme, scrolle videre og fortælle os selv, at folk nok har nok i deres eget.

Langsomt bliver ensomheden til en forklaring, der beskytter os mod social risiko, men prisen er høj, fordi den samme forklaring også holder os væk fra de mennesker, situationer og gentagelser, der kunne give os følelsen af at høre til igen.

Hvis du vil ud af ensomheden, skal du acceptere, at du kommer til at føle dig akavet i starten, at du måske inviterer uden at få et ja, at du måske rækker ud til nogen, der svarer kort, og at du måske opdager, at relationer kræver mere gentagelse, mere initiativ og mere tålmodighed, end du havde håbet.

Det er prisen for adgang til andre mennesker.

Og den pris er lavere end et liv, hvor du venter på, at nogen opdager, at du savner dem.

Dit indre apotek har brug for kontakt, og selv om tanker, refleksion og skærm kan give midlertidig lindring, er det ofte stemmer, kroppe, aftaler, øjenkontakt og gentagne små handlinger, der langsomt fortæller hjernen, at du stadig hører til et sted.

Tre ting du kan gøre i dag:

1. Ring til én person

Ring til én person, du har tænkt på, men ventet med at kontakte, og sig noget enkelt som: "Jeg kom til at tænke på dig og ville høre, hvordan du har det."

Hvis personen svarer kort, har du stadig gjort noget vigtigt, fordi du har brudt mønsteret, taget initiativet og vist dig selv, at et lille socialt stik kan overleves.

2. Skift historien

Stop med kun at fortælle historien om, hvor ensom du er, og begynd i stedet at fortælle historien om, hvad du leder efter, for der er stor forskel på "jeg er ensom" og "jeg savner flere hverdagsrelationer, og jeg øver mig i at række ud, før jeg føler mig klar."

Den ene fortælling kan gøre dig fastlåst.

Den anden kan gøre dig handlende.

3. Vær den, der samler

Vent mindre på festen, og lav den lille version selv, uanset om det er kaffe, en gåtur, frokost, en times besøg eller en åben invitation uden drama.

Det kræver mod at invitere, men det giver også indflydelse, fordi du holder døren åben i stedet for at stå udenfor og vente på, at nogen låser op.

Ensomhed er alvorligt. Men den er også påvirkelig.

Og nogle gange begynder vejen ud med noget så upraktisk, sårbart og effektivt som at trykke på det grønne opkaldsikon.