Det skal nok gå

Når du kan skrive perfekt på 14 sekunder, bliver perfekt røvkedeligt

For få år siden var det en reel kompetence, hvis du kunne skrive en skarp tekst hurtigt. I dag kan du åbne et AI-værktøj og bede om "en professionel, engagerende og autentisk tekst med en stærk åbning og en tydelig opfordring til handling".

Fjorten sekunder senere har du et nydeligt opslag om, at forandring starter uden for komfortzonen, at mennesker er virksomhedens vigtigste ressource, og at vi alle sammen skal huske at være nysgerrige på rejsen.

Hold nu kæft, hvor er vi blevet inspirerende.

Jeg kan bare mærke, at jeg bliver mere og mere træt af tekster, hvor alt er korrekt, velstruktureret og poleret, men hvor der ikke rigtig er noget menneske hjemme.

Og det får mig til at tænke, at det modsatte bliver mere værdifuldt.

Din erfaring. Din holdning. Din skæve observation. Den fejl, du begik. Historien om dengang du var stensikker på, at du havde regnet den ud, og virkeligheden fem minutter senere forklarede dig, at det havde du så ikke.

Når perfekt indhold bliver billigt, bliver levet liv dyrere.

Din erfaring får en ny funktion

Jeg bruger selv AI til at finde information, udfordre mine tanker og komme hurtigere frem til mulige svar. Det er fantastisk effektivt.

Men jeg har også lært, at et svar sagtens kan lyde fuldstændig overbevisende og stadig være noget pis.

AI kan give dig et svar på ti sekunder. Det kan stadig kræve tyve års erfaring at opdage, at svaret er forkert.

Hvis du har arbejdet med dit fag i mange år, ligger din værdi derfor måske i mindre grad i, at du ved noget, andre ikke ved. De kan trods alt spørge maskinen.

Din værdi ligger i stigende grad i, at du kan kigge på svaret og sige:

"Vent lige lidt. Det dér hænger sgu ikke sammen."

Den evne får du sjældent på et tredages kursus.

Du får den fra kunderne, du har talt med, beslutningerne, du har fortrudt, projekterne, der gik i hegnet, og alle de strategier, der så fuldstændig skudsikre ud på slide 17, indtil de ramte virkeligheden tirsdag morgen.

Jeg tror derfor, erfaring får en anden funktion. Din værdi ligger mindre i at producere svaret og mere i at kunne lugte, når noget er galt.

Om lidt er AI lige så eksotisk som Microsoft Office

Jeg kan stadig huske en tid, hvor mennesker helt seriøst skrev "rutineret bruger af Microsoft Office" på deres CV.

Det gav faktisk mening.

I dag ville jeg nok studse lidt, hvis du fremhævede det som en af dine spidskompetencer. Det ville omtrent svare til at fortælle mig, at du kan bruge kaffemaskinen uden sidemandsoplæring.

Jeg tror, AI bevæger sig samme vej.

Lige nu kan du stadig skille dig ud ved at være virkelig dygtig til at bruge AI. Om nogle år bliver det i mange job sandsynligvis bare forventet.

Så bliver spørgsmålet "Bruger du AI?" ret ligegyldigt.

Det interessante bliver, hvad fanden du bruger den til.

Kan du stille spørgsmålet, der faktisk åbner problemet? Kan du gennemskue et svar, der lyder fantastisk, men bygger på noget forkert? Kan du forstå den sammenhæng, maskinen mangler? Og kan du vælge mellem ti glimrende forslag, når virkeligheden kun giver plads til ét?

Hvis du og jeg har adgang til de samme værktøjer, er værktøjet jo ikke længere den store konkurrencefordel.

Det er det, vi gør med det.

Din jobsikkerhed betyder måske noget andet nu

Det er her, udviklingen bliver lidt mere bøvlet.

Jeg tror, vi kommer til at se arbejdsopgaver ændre sig hurtigere. Nogle forsvinder, andre opstår, og nogle bliver automatiseret, hvorefter vi selvfølgelig nedsætter en styregruppe og booker seks Teams-møder for at diskutere, hvordan vi kan høste effektiviseringsgevinsten.

Sådan er vi mennesker også.

Men det har fået mig til at tænke anderledes om jobsikkerhed.

Jeg har selv været på arbejdsmarkedet i mange år, og den klassiske opskrift har været ret enkel: Bliv rigtig dygtig til det, du laver, så bliver du svær at undvære.

Der er bare en lille irriterende detalje ved den strategi.

Din arbejdsplads behøver ikke erstatte dig, hvis den ændrer selve arbejdet.

Derfor tror jeg, at din jobsikkerhed fremover kommer til at handle mindre om at være uundværlig i dit nuværende job og mere om at være anvendelig i dit næste.

Kan du lære noget nyt? Kan du justere kursen undervejs? Kan du stille spørgsmål til den måde, du plejer at gøre tingene på? Og kan du acceptere, at noget, du har brugt 15 år på at blive virkelig god til, måske ikke er det, nogen står og skriger efter om fem år?

Jeg tror faktisk, den største risiko er mindre dramatisk end forestillingen om, at AI en mandag morgen dukker op og stjæler din kontorstol.

Verden kan bare ændre sig stille og roligt, mens du bliver bedre og bedre til noget, færre og færre har brug for.

Jeg tror, vi skal droppe "soft skills"

Det bringer mig til den del, jeg synes er mest interessant.

Vi kalder stadig kommunikation, samarbejde, dømmekraft, empati, nysgerrighed og relationskompetence for soft skills.

Jeg synes efterhånden, det er et ret fjollet navn.

For hvad hjælper det dig, at du kan producere 40 procent mere, hvis du ikke tør fortælle din chef, at I producerer det forkerte? Hvad hjælper verdens bedste AI-analyse, hvis ingen har tillid nok til hinanden til at handle på den? Og hvad hjælper det mig, at AI kan skrive den perfekte mail, hvis du bagefter skal bruge en halv time på at finde ud af, hvad fanden jeg egentlig vil?

Du og jeg kommer selvfølgelig til at lære at bruge AI. Alt andet ville være tosset.

Men jeg tror, vi skal passe på med at bruge så meget energi på at lære at arbejde som maskiner, at vi overser det område, hvor vi stadig har en ret stor hjemmebanefordel.

Du kan læse et rum. Du kan mærke, hvornår du skal holde kæft, og hvornår du skal sige noget. Du kan være uenig uden at blive et røvhul. Du kan opdage, at din kollega har en dårlig dag, selv om vedkommende skriver "alt fint" på Teams. Og du kan skabe den slags tillid, der gør, at andre mennesker faktisk har lyst til at arbejde sammen med dig igen i morgen.

Det er svært at skrive ind i en prompt.

Og måske er det netop pointen.

Jo bedre maskinerne bliver til at arbejde, desto vigtigere bliver det måske, hvordan du og jeg er mennesker sammen.