Denne nerve er din vigtigste ven
Vagusnerven.. kroppens nøgle til balance mellem kaos og ro
Hvad er vagusnerven, og hvorfor er den vigtig i arbejdet med stress og kriser?
Vagusnerven, også kaldet den tiende kranienerve, har sit navn fra det latinske ord vagus, som betyder "den vandrende".
Det navn passer godt, for nerven løber fra hjernestammen og hele vejen ned gennem halsen og brystkassen til mave, hjerte og tarm.
Den er en central del af det parasympatiske nervesystem, som hjælper kroppen med at finde ro, fordøje mad og genopbygge sig selv på daglig basis.
Mens det sympatiske nervesystem træder til, når vi oplever fare og skal handle hurtigt, har vagusnerven en beroligende funktion. Den fungerer som kroppens indre bremse og er med til at fortælle os, hvornår det er sikkert at slappe af igen.
Når tryghed aktiverer kroppen
Neurofysiologen Stephen Porges har udviklet det, han kalder den polyvagale teori. Ifølge den består vagusnerven af to grene, som har vidt forskellige effekter på kroppen.
- Den ene gren, den dorsale, er ældgammel og træder i kraft, når kroppen oplever, at der ikke er nogen udvej. Den aktiverer en slags frysereaktion, hvor man lukker ned, trækker sig eller bliver passiv.
- Den anden gren, den ventrale, er mere moderne set med evolutionens briller. Den aktiveres, når vi føler os trygge. Den åbner op for sociale relationer, empati og følelsen af kontakt og samhørighed.
I praksis betyder det, at man i en krise nemt kan havne i en tilstand, hvor man føler sig afkoblet fra sig selv og andre. Her giver det mening at arbejde med at aktivere den ventrale gren og styrke kroppens evne til at finde tilbage til ro, overskud og kontakt.
Relevansen i krisetider
Når man står i en krise, bliver kroppens alarmberedskab ofte aktiveret. Det kan være nyttigt i kort tid, men i længden slider det på både krop og psyke.
Her spiller vagusnerven en afgørende rolle. Den kan sende signaler til kroppen om, at faren er drevet over, og at det nu er trygt at trække vejret igen.
En stærk vagusnerve, det man kalder god vagal tone, gør det nemmere at forebygge stress, og genvinde balancen efter stress, mærke egne behov og skabe forbindelse til andre. Den er også med til at styrke evnen til at være i kontakt med sig selv og træffe gode beslutninger, selv når livet er svært.
Konkrete måder at styrke vagusnerven på
Det fine er, at man kan træne sin vagusnerve med enkle greb i hverdagen.
Nedenfor er en række muligheder, som ikke kræver meget tid, men som over tid styrker kroppens ro- og kontaktcenter.
- Blid berøring eller øjenkontakt med et andet menneske - Understøtter tryghed
- Sang eller f.eks. sige "ooooom"-vibration i halsen - Beroliger og aktiverer vagus
- Social kontakt med en man føler sig tryg ved - Giver en oplevelse af samhørighed
- Mindfulness, meditation eller stille refleksion - Øger kroppens aktive balance
- Dyb vejrtrækning med langsom udånding - Aktiverer kroppens rosystem
- Koldt vand i ansigtet - Sænker stressniveauet og stimulerer nerven
Et personligt ritual – vagusmassage som en del af min morgenrutine
Jeg bruger selv vagusnerven aktivt i min egen morgenrutine.
Når jeg vågner, og i forvejen laver rygøvelser, lægger jeg mig fladt på ryggen og placerer fingerspidserne på siderne af halsen, der hvor vagusnerven løber tæt forbi. Jeg masserer blidt i små cirkler og lader opmærksomheden hvile i kroppen.
Det tager kun et minut, men effekten mærkes hurtigt.
Massagen kombinerer berøring, opmærksomhed og vejrtrækning, og det hjælper mig med at begynde dagen i ro og kontrol. Det er blevet et anker, jeg vender tilbage til, især på dage hvor f.eks. arbejdspresset melder sig, allerede fra morgenstunden.
Nogle morgener gør jeg det med åbne øjne og et blik ud ad vinduet. Andre gange lukker jeg øjnene og lægger mærke til, hvordan kroppen falder lidt mere til ro for hver udånding.
Det er ikke en mirakelkur. Men det er en konkret handling, jeg kan vælge til.
Og for mig er det nok til, at jeg oplever forskellen mellem at være reaktiv og at være til stede.
Den menneskelige forbindelse
Meget tyder på, at vagusnerven ikke bare handler om kroppen, men også om relationer.
Det er i mødet med andre mennesker, at vi mærker os selv.
Når vi føler os set, hørt og forstået, aktiveres den del af nervesystemet, som giver os adgang til omsorg, ro og håb. Og når vi selv møder andre med varme, sker det samme.
Vagusnerven skaber forbindelse.
Ikke kun mellem hjernen og kroppen, men også mellem mennesker.
