Da han trykkede send, brød han flere års tavshed

03-05-2025

⏳ Læsetid: 1,8 minut (346 ord)

Det var ikke en lang besked. Ikke noget særligt, egentlig.

Men for første gang i flere år hørte hun fra ham.

:::::::

Jeppe stod midt på stien og gloede. Ikke på noget bestemt, bare ud i luften.

Det var tredje søndag i træk, han gik her. Samme skov. Samme rute. Samme tanke:

"Jeg burde tage kontakt til min søster igen."

De havde ikke talt sammen i flere år. Ikke siden den uoverensstemmelse, hvor ingen af dem sagde undskyld. Ikke siden hun skrev den sidste besked, han aldrig svarede på.

Jeppe var god til at tænke. Han kunne analysere, vurdere, vende og dreje.

Men handling? Ikke så meget.

Han havde sagt det til sig selv i månedsvis:

"Bare vent til det rigtige tidspunkt."

Men det kom aldrig.

Det eneste, der kom, var endnu en gåtur, endnu en indre dialog, endnu en følelse af stilstand.

På den her søndag var noget anderledes. Ikke dramatisk. Bare… en 1-skridtsplan og intention om at handle.

Jeppe standsede, tænkte på planen, tog mobilen op, fandt hendes navn og skrev:

"Hej. Jeg går en tur i skoven. Tænkte på dig. Har du lyst til en kop kaffe en dag?"

Han sendte den, før han nåede at fortryde.

Det var ikke stort. Ikke perfekt.

Men det var ét skridt.

Og det var nok.

Søsteren ringede til ham om aftenen.

De lavede en kaffeaftale, mødtes, snakkede i timevis - og forsonede.

:::::::

Er du som Jeppe?

Vi er mange, der tænker mere, end vi handler.

Vi venter på klarhed, overskud, mod... og imens går tiden.

Men forandring starter ikke med den store plan.

Den starter med én konkret handling, du kan tage i dag.

Prøv det her:

Tænk på én ting, du længe har tænkt, du burde gøre.

Spørg dig selv: Hvad er den mindste version af det?

Gør det. Nu. Se hvad der sker, i dag. Ikke i morgen.

Kh. Anders, din problemløser 👋