En assertiv kærlighedserklæring

Læsetid: 180 sekunder (656 ord)

At være assertiv er en kærlighedserklæring.. og en god beslutning

Vi har alle vores små benspænd i sociale sammenhænge. Måske har du ligesom jeg prøvet at gå rundt med en følelse af noget usagt? 

Noget du egentlig gerne ville have sagt højt, men ikke turde. Ikke ville skabe konflikt. Ikke ville såre. Ikke ville ødelægge stemningen.

Det paradoksale er, at når vi undlader at være ærlige over for mennesker, vi holder af, så sårer vi netop relationen. Måske ikke i øjeblikket, men over tid. Det sniger sig ind som en ubalance. En lille spænding. Et energitab.

Jeg har selv kæmpet med assertivitet i mange år.

Det har været svært for mig at stå ved mine egne behov, grænser og holdninger - især hvis jeg risikerede at støde nogen. Men med tiden har jeg indset noget vigtigt:

At være assertiv er en af de mest kærlige og ansvarlige beslutninger, du kan træffe - både for dig selv og dine relationer.

Når vi er ærlige og tydelige, siger vi i virkeligheden:

"Jeg værdsætter dig og vores relation så højt, at jeg ikke vil pakke mig selv væk. Jeg vil være ægte sammen med dig, også selvom det betyder, at vi risikerer lidt uenighed."

For hvad er alternativet?

Jo, det er at tage en maske på. At bide sig i tungen. At sige ja, når man mener nej. Det virker fredeligt i øjeblikket - men på længere sigt skaber det afstand. Man mister sig selv, og relationen bliver flad eller anstrengt.

Et lille mindset-skifte

Du behøver ikke at elske konflikter. Det gør jeg heller ikke.

Men du kan øve dig i at foretrække den korte, ærlige uoverensstemmelse frem for den lange, snigende uærlighed.

Lad mig give dig tre konkrete eksempler:

• Kortvarig konflikt: Du siger højt, hvad du egentlig tænker og føler.
  Langvarig konflikt: Du tier stille og går på kompromis med dig selv, indtil du bliver træt og uoplagt i relationen.

• Kortvarig konflikt: Du sætter en venlig, men klar grænse for, hvordan du vil tales til.
  Langvarig konflikt: Du lader en uhensigtsmæssig tone glide forbi, og gradvist føler du dig mindre værd.

• Kortvarig konflikt: Du deler din bekymring om en beslutning, men lader den anden træffe sit eget valg.
  Langvarig konflikt: Du tier af frygt for at såre - og ender med at sidde med fortrydelsen over ikke at have sagt noget i tide.

Det lyder måske hårdt, men jeg tror faktisk på, at vi har en moralsk forpligtelse til at være assertive. Ikke for at få vores vilje, men for at møde hinanden i ærlighed. For at skabe tryghed, klarhed og respekt. Både for os selv og for andre.

Og netop her opstår forbindelsen til gode beslutninger - for hvad er en god beslutning andet end en handling, der er båret af ærlighed, bevidsthed og respekt?

Når du vælger at være assertiv, træffer du en beslutning, der skaber grobund for sunde relationer og et sundt selvbillede. Du investerer i tillid, både til dig selv og den anden.

Tre skridt til mere assertivitet i praksis

Hvis du har lyst til at øve dig, så start her... lav en aftale med dig selv:

1. Øv dig i små ting først
   Sig din mening om noget ufarligt, fx hvilken film du har lyst til at se. Små ærligheder styrker din "assertivitetsmuskel".

2. Sig "jeg" i stedet for "du"
   I stedet for "Du lytter aldrig," så prøv: "Jeg føler mig ikke hørt, når jeg bliver afbrudt." Det åbner for dialog frem for forsvar.

3. Foretræk ubehaget nu frem for fortrydelsen senere
   Spørg dig selv: Vil jeg hellere have fem minutters ubehag nu, eller uger/måneder/år med opsparet frustration?

Vi har ikke uendelig tid her på jorden. Du og jeg... vi har begrænsede dage at gøre godt med. Så hvorfor bruge dem på at holde os selv nede?

Sig det, du mener. Stil dig frem. Vær ærlig.

Det er ikke at være hård - det er at være kærlig.
Mod dig selv. Og mod dem, du vælger at dele dit liv med.

Det er en god beslutning.